Jeg havde ikke forventet, at jeg nogensinde ville læse denne bog. Det skyldes først og fremmest, at jeg virkelig ikke bryder mig om tv-serien Girls, som Lena Dunham har skrevet og instrueret og som delvist bygger på hendes liv. Eller – det er ikke så meget serien i sig selv men rettere de fire hovedpersoner i serien, som jeg slet ikke kan snuppe.
Jeg havde derfor ikke lige planer om at læse ‘Ikke den slags pige’, men da jeg faldt over den hos bogtræet i Roskilde, kunne jeg ikke nære mig og tog den med, for paperbacks egner sig fortrinligt til ferielæsning. Og da jeg lige har tilbragt en forlænget weekend i Rom, så kom denne bog med i kufferten.
‘Ikke den slags pige’ er Lena Dunhams selvbiografi – en noget utraditionel en af slagsen, eftersom hun kun var 28 år, da den blev udgivet. Den er da heller ikke specielt traditionelt opbygget – måske endda lidt rodet og fragmenteret og ind imellem krydret af forskellige former for lister såsom ‘X antal ting, som man ikke bør sige’ osv.
Det er en bog, der fortæller råt og direkte om Lenas tanker om sig selv og om andre. Hendes usikkerhed, lave selvværd og tvangstanker bliver smidt lige i hovedet på læseren, og det er ind imellem ret overvældende tenderende til grænseoverskridende. Det er så direkte og højtråbende, at jeg flere gange spekulerede på, om det virkelig kunne være sandt, men et eller andet sted er det ikke så vigtigt for mig. Om Lena overdriver eller ej er mest af alt hendes egen sag, for det er hendes egen fremstilling af sig selv.
Jeg syntes, det var utrolig fascinerende læsning – ikke mindst fordi Lena er så forskellig fra mig selv. Selvom jeg aldrig har været fotomodel-lækker, så har jeg dog ikke døjet med så lavt selvværd, som hun fortæller om, ligesom hendes seksuelle eskapader også overgår alt hvad jeg og det meste af min omgangskreds har gennemlevet.
Men altså – jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor intim, voldsom og sær denne bog var. Jeg var ikke særlig vild med listerne – flere af dem føltes som fyld – men omvendt var de også med til at give den teenage-intimitet, som bogen blandt andet prøvede at ramme.
Bestemt en bog, der er værd at læse – også for dem af os, der ikke længere er teenagere og ind imellem godt må mindes om, hvordan det var 
